Psykoterapeut
i Århus C
Velkommen til min praksis som psykoterapeut i Århus C, hvor jeg byder velkommen til dig, som søger dybere forståelse, indsigt, varige forandringsprocesser, følelsesmæssig forløsning og heling.
Velkommen
Mit navn er Christina Stigbjerg, jeg er uddannet psykoterapeut MPF og tilbyder psykoterapi, der bevæger og åbner veje til udvikling, forandring og livsbevidsthed i en tryg og varm atmosfære i min praksis, lige i hjertet af smilets by. Jeg er psykoterapeut i Århus C, så det er nemt at komme til mig uanset transportform.
Psykoterapi kan gøre en forskel for dig, hvis du oplever psykisk smerte som angst, stress, uro, mindreværd, længerevarende belastninger, sorg eller livskrise, eller for dig som ønsker dybere forståelse og kontakt til dig selv, og derfra mere tydeligt og afgrænset kan tage bevidste valg, vokse som menneske og bevæge dig i den retning du ønsker.
I den terapeutiske proces skaber jeg som terapeut en ramme af støtte, tryghed og omsorg, hvor følelsesmæssig bearbejdning og personlig udvikling er mulig. Du bliver af mig mødt i en tryg relation og med kærlig tillid til, at du kan vokse og få det godt med dit liv og eksistens.
NB: I forbindelse med jeg i 2025 er påbegyndt en 3 årig efteruddannelse i Intensiv Dynamisk Kortidsterapi (ISTDP) tilbyder jeg løbende terapiforløb til 2-3 klienter til reduceret pris. Du er velkommen til at kontakte mig for nærmere info.
Chok & Traumer
Selvfølelse & Identitet
Relation & Eksistens
Sjælen
(vores dybeste, inderste og individuelle oplevelse af at være)
Vi lider, når vi løber fra os selv, og det livet har at lære os, og personligheden bliver de former vi antager, når vi i dybeste forstand har glemt, hvem vi er.
Bag personlighedens automatiske reaktioner og roller er det muligt at vågne til det mere essentielle selv – den dybeste oprindelige oplevelse af ’bare at være’ – der hvor du kan høre din egen stemme i hverdagens støj, leve i harmoni med din sjæls bevægelse og leve din personlighed ud fra et mere kreativt og bevidst sted.
Holistisk psykoterapi
Møderne i terapi skaber et spejl til vores indre landskab, som er befriende, afspændende og berigende.
Jeg arbejder med det hele menneske ud fra en holistisk forståelse af, at krop, sind og ånd hænger uløseligt sammen – at en næring og bevidsthed af denne forbindelse er vejen til dyb heling. Det betyder, at der både arbejdes med kroppens sanselige, følelsesmæssige og mentale lag og med afsæt i en bred vifte af terapeutiske metoder og traditioner, som i praksis kommer til udtryk som meget nærværende terapi.
Det er til dig, som ønsker at komme i dybere kontakt med din egen identitet og selvfølelse, dit indre liv og ressourcer, styrker og kvaliteter der lever i dig, leve mere fra din essens og opleve dig mere forbundet med dig selv og dermed også i dine relationer og livet.
Jeg hjælper dig med at navigere i din oplevelser og få klarhed og bevidsthed på dine udfordringer, de overbevisninger, og din vanemæssige måde at være i livet på, der begrænser dig i at udfolde dig. Dette med fokus på nærvær, kontakt, heling og integration af dine psykiske sår og energibalancering – at få etableret en tryghed og tillid til kroppen, dine sansninger og følelser. Herfra vil du bedre kunne læne dig tillidsfuldt ind i dig selv – ind livet – og bedre være med det som er, leve meningsfuldt og leve den forandring, som du ønsker i verden, ud fra en urokkelig selvaccept.
Uanset, hvor store eller små du oplever dine problemer, så tager jeg dig alvorligt. Det er min oplevelse, at i enhver udfordring og ønske ligger kimen til større bevidsthed og en mulighed for større selvaccept og selvudfoldelse.
Christina Stigbjerg
Jeg er uddannet folkeskolelærer, kandidat i pædagogisk filosofi og ID psykoterapeut i Århus. Jeg er kendt for at være god til at skabe tillid, finde håb og mening og skabe forandring, når det opleves allermest fastlåst og mørkt.
Trygge rammer
I det terapeutiske rum og som psykoterapeut er jeg optaget af at møde og spejle dig fra et sted, hvor der er følelsesmæssig resonans og større kontakt, så du kan komme i dybere kontakt og nærvær med dig selv.
Jeg tror på terapeut åbenhed, og at bringe egen menneskelighed og personlige kompetencer ind i terapien som arbejdsredskab og den helende kraft, at det åbner for resonans, heling og bevidsthed. Det betyder, at jeg ikke gemmer mig bag en professionel maske, og at jeg søger at møde dig fra et nærvær, hvor jeg kender mig selv bag forsvar og strategier – at det sted jeg ser i dig, kender jeg i mig. Derfor er mit faglige afsæt som psykoterapeut ikke alene viden men visdom fra egen kropsforankret erfaring og udviklingsrejse.
Det er meget meningsfuldt og en stor glæde for mig, at hjælpe mennesker med at finde hjem i sig selv og herfra opleve, hvordan livet kan begynde at udfolde sig på nye måder. Jeg søger at forstå ud fra en anskuelse af mennesket som dynamisk, komplekst og med en uendelig dybde og foranderlighed. I terapien er jeg optaget af, hvordan vores oplevelser kan forme os til mere medfølende og modstandsdygtige mennesker med større livsformål. Dette gennem en fordybelse til kroppens sansninger og dens indre ressourcer samt en styrket forbindelse til vores inderste selv og hjertets nærvær.
Livsglæde og kærlighed
Min erfaring er, at ægte transformation og livsglæde handler om at lære at være med vores følelser og tilstande, også de svære, uden at blive identificeret med og “taget af” af disse og deraf kørt rundt i manegen af vores egne reaktioner. Opdage at noget i os er større end vores identifikation med reaktioner, mønstre og tilstande. Et sted, hvorfra vi kan forholde os mere konstruktivt til dem og samtidig lære at være med, omfavne, betragte og forstå at det er ved at skabe plads til hele paletten af oplevelser, i stedet for at skubbe dem væk, at vi kan finde en dybere forankring i os selv, større bevidsthed og accept – mere ro og dyb kærlighed.
Verden er uforudsigelig, og det er min erfaring, at sand tryghed og frihed består i at praktisere at være åben og tilstede med det som er, og som livet byder en. Jeg tror livet er en intelligent proces, hvor bevidsthed fødes gennem kriser. I kriser vækkes vi, kommer ud af vores komfortzone og får mulighed for at handle fra et nyt, klogere og mere kreativt sted i os.
Alt starter med den dybe selvkærlighed, hvor alt andet i livet falder på plads…