Temaer
Uanset, hvor store eller små du oplever dine problemer, så tager jeg dig alvorligt.
Temaer
Uanset, hvor store eller små du oplever dine problemer, så tager jeg dig alvorligt.
Dit særlige mål og ønske med terapien vil være udgangspunktet for vores arbejde. Jeg oplever ofte klienter kommer til terapi helt uden at vide, hvad vi skal tale om, eller hvad de vil arbejde med. Det finder vi ud af sammen.
Jeg har erfaring med en bred vifte af problemstillinger som stress, angst, sorg, lavt selvværd, indre uro, vrede, depression, traumer, livskriser og relationelle problemer, men en stor del af mit arbejde er også selvudvikling, hvor mennesker egentlig har det godt, men ønsker mere af det gode liv, mere dybde, passion og mening.
Når vi mennesker lider skyldes det ofte, at vi flygter fra os selv, og det livet har at lære os. Vi er kommet ud af sync med den, vi dybest set er og har mistet forbindelsen til vore autenticitet – mistet evnen til at mærke og opleve os i kontakt med vores kerne selv, den oprindelige helhed, som vi kom ind i verden med. Gennem livets smerte, og de gange vi er blevet gjort fortræd, har vi skabt små dele af os og adskilt os fra vores essens – vi tror vi er delene, fortællingerne, tanker og følelserne og ikke helheden. Vi identificer os med bestemte roller og forestillinger, som vi har af os selv. Det kan bl.a. komme til udtryk ved at vi høj grad tilpasser og underlægger os andre menneskers forventninger og behov, og siger mere ja til andre, end til os selv. Det kan manifestere sig som en tomhed, tristhed, en depressiv tilstand, angst, stress og manglende fornemmelse for egne behov og følelser.
Når vi mister kontakten til os selv, kan vi miste følelsen af selvværd og retning i livet. Vi kan komme til at lukke af og fjerne os fra det, vi allermest længes efter. Denne vildfarelse kan udtrykke sig gennem reaktioner, eller være pludselige begivenheder, som vækker smertefulde tilstande af; angst, stress, forvirring, rastløshed, ensomhed, tomhed, tvivl, udbrændthed, afmagt, meningsløshed og depression – overvældelse af livet, -tanker og følelser eller problemer i relationen til andre.
Forståelse og positiv forstærkning
Psykiske lidelser beskrives ofte som sygdomme, der rammer den enkelte og skal kureres. Jeg har en dyb respekt for det unikke og komplekse i mennesket og søger at forstå og ikke definere. Jeg ser mennesker som dynamiske, komplekse og afhængige af konteksten de indgår i, og jeg ser psykisk lidelse og mistrivsel som menneskelig respons på miljøet og som konsekvens af en naturlig tilpasning af sine omgivelser. Det er en forståelse af mennesket som dynamisk – at vi mennesker er mere end vores mønstre, barndomssår og forsvar, men er levende og foranderlige væsener, der udvikler sig, forandrer sig og afslører nye sider af sig selv, når vi føler os trygge og set.
Jeg arbejder ud fra, at vi alle er hele, og at der ikke er noget der skal fjernes. Der er altid en god grund til at vi gør, som vi gør, vores adfærd og reaktioner, også når det ikke opleves sådan, har de en dyb positiv intention, som oftest er ubevidst og formet et sted i os, hvor vi ikke har fået mulighed for at modne hensigtsmæssigt og skabe sunde strategier. Når livet gør ondt kan det være en hjælp at blive rummet i smerten, set med på med kærlige øjne og set der, hvor du allerede er fuldkommen, så du kan genfinde den indre tryghed og få nye handlemuligheder. Jeg skaber et rum, til det som opstår i dig og er tilstede i processen sammen med dig – og det i sig selv kan være forløsende.
Mit mål er at møde dig, som du er – her og nu, som et unikt individ med egen historie og ressorucer. Det er i dette møde, at det terapeutiske arbejde lever, bevæger og skaber forandring.
- Vi finder os selv i hinandens nærvær. Det er her og kun her, vi genfinder kontakten til vores tabte dele. Vi kan ikke finde os selv i os selv. Det er kun i spejlet af et andet menneske, at vi eksisterer.
Temaer jeg typisk oplever mine klienter kommer med
- Relations dannelse og -besvær
- Sorg/tab, chok/traumer
- Tilknytnings/ relations/ udviklings traumer
- Manglende fornemmelse, kontakt og kendskab til egne følelser og behov
- Afhængighed, medafhængighed og dysfunktionelle relationsmønstre
- Omsorgssvigt og forladthed
- Barndomstraumer og nedarvede familietraumer
- Oplevelse af tomhed, indre uro
- Belastningsreaktioner, stress, udbrændthed, angst og depression
- Overvældende oplevelser og overvældende følelser, at være i følelsernes vold
- Selvværd og selvtillid
- Ensomhed, isolering og skam (skam: følelse af pinlighed og forkerthed)
- Selvdestruktiv adfærd, misbrugsproblematikker
- Psykiske / fysiske overgreb
- Grænseproblematikker
- Psykisk sårbarhed / sensitivitet
- Identitets-, livs- og eksistentielle kriser, spirituelle kriser og oplevelser
- Blokering i kreativitet