PsykoterapI i Århus C
Psykoterapi ved mig tager udgangspunkt i samtaleterapi og har afsæt i et holistisk menneskesyn – at krop, sind og ånd hænger uløseligt sammen, og at næring af denne forbindelse er vejen til dyb heling.
Psykoterapi
Det kan være svært at række ud og bede om hjælp, så hvis du læser dette, har du allerede taget et vigtigt og modigt skridt mod varig forandring i dit liv.
Psykoterapi ved mig tager udgangspunkt i samtaleterapi og har afsæt i et holistisk menneskesyn – at krop, sind og ånd hænger uløseligt sammen, og at næring af denne forbindelse er vejen til dyb heling.
Terapi ved mig kan hjælpe dig, hvis du oplever dig fastlåst i
- Problematiske og svære relationer til familie, partner, ven eller kollega
- Svigt eller chok/traumer som fortsat præger dit liv
- Udviklingstraumer som eksistensvilkår – posttraumatisk vækst
- Psykiske og/eller fysiske krænkelser og overgreb
- Fysisk og psykisk smerte - kroppen husker, hvad sindet fortrænger
- Tilstande af stress, angst, depression, sorg, udbrændthed, magtesløshed, forvirring, vrede/aggression, skyld/skam, ensomhed, mindreværd
- En oplevelse af ikke at kunne mærke eller kende sig selv, sine behov eller følelser
- Sorg af helt konkrete årsager
- kropslig uro / rastløshed
- Diffus følelse af tristhed, meningsløshed
- Mistrivsel og nedsat livskvalitet, svært ved at holde fast i glæden ved livet og nuet
- Gentagende kriser, konflikter og uhensigtsmæssige reaktionsmønstre
- Identitets-, livs- og eksistentielle kriser
- Manglende kontakt til din passion og livsformål, manglende mål og retning i livet
- Oplevelser af overvældelse, overvældende følelser eller tomhed, lære at følelsesregulere og kende dine behov, så du ikke overvældes eller lukker af
- Meningsfulde oplevelser/spirituelle åbninger/øget sensitivitet, som du har brug for at få integreret i dit liv og hverdag
Står du i en situation, hvor du oplever smertefulde tilstande, livskrise, store livsændrende eller længerevarende belastninger, ønsker at hele relationelle sår, personlig udvikling eller noget helt andet kan jeg hjælpe dig.
Smertefulde tilstande kan skyldes pludselige sjælsrystende begivenheder eller at du gennem længere tid har været belastet og lukket af for livgivende dele af dig selv. Nogle gange vil livet mere med os, og vores livsomstændigheder kan skubbe kraftigt til en indre bevægelse, andre gange sat i gang af en indre tilskyndelse, hvor vi må gå med og kigge dybere i os selv og vores indre virkelighed. Det er ofte her jeg møder mine klienter, når de af indre eller ydre omstændigheder motiveres til at begynde at se på sig selv, hvordan de lever livet og ikke mindst, hvordan de ønsker at leve livet. Motivationen for psykoterapi ser forskellig ud, nogle kommer med store traumer, andre tilskyndes indefra af en uro, tomhed, tristhed, mangel på mening – fælles er ønsket om at finde en indre ro, mening og glæde ved livet.
Vores mønstre, følelser, tanker, dele og sansninger har alle noget betydningsfuldt at fortælle, og det er min klare overbevisning, at der altid er en mening med vores adfærd og reaktioner, og at disse kan være kilde til personlig vækst og udvikling. Psykoterapi er den ærlige og sårbare vej til at udforske dette og dine muligheder – udvikle den livskvalitet og det selvværd du ønsker dig. Når vi kommer i dybere kontakt med os selv, øges vores evne til at være i kontakt med andre mennesker og livet. Fra en større kontaktfuldhed kan der tages mere bevidste valg, og vi kan bevæge os mere i retning af det liv, som vi ønsker.
Måske længes du efter at opleve…
- mere indre styrke, tryghed, dybde og ro?
- øget vitalitet, sanselighed, frihed og kaste dig ud i mere liv og flere muligheder?
- at blive set, hørt og rummet – også af dig selv?
- styrket kontakt med dig selv – din autentiske væren, dine ønsker, værdier, behov og ressourcer?
- styrket personlig integritet og finde harmonien mellem forbindelsen til andre og samtidig selvudfoldelse?
- styrket nærvær, rummelighed og forbindelse i relation til andre og omverdenen?
- mere passion og retning – komme i kontakt med dit livsformål?
- de eksistentielle og åndelige aspekter af tilværelsen, undersøge og udfolde dem?
Terapi kan også gøre en forskel for dig som ønsker mere af det gode liv, personlig udvikling og mærker et kald efter at udleve mere af dig selv. Når vi dykker dybere, opdager vi, at der en tæt kobling mellem psykoterapi og lidenskab. Jeg kan hjælpe med at spejle dine sjælelige kvaliteter og væren.
Jeg kan hjælpe dig med
Jeg kan hjælpe dig med at få kontakt og tryghed til kroppen og helheden, håndtere din smerte, udforske dine indre tanke- følelses- og adfærdsmønstre og hele dine relationelle sår – en større rummelighed og psykologisk fleksibilitet gennem en bedre forståelse af dig selv, dine følelser, reaktionsmønstre, tabte dele og indre kvaliteter.
Via nærværet i nuet kan vi komme i kontakt med de mekanismer og mønstre, som i første omgang ledte os væk. Mønstre vi har dannet som en måde at overleve på, når vi ikke har følt os mødt og rummet eller har været udsat for traumer/udviklingstraumer.
I en nænsom atmosfære udforsker vi sammen det, du oplever som vanskeligt, og dukker op i nuet og kalder på at blive mødt. Vi finder måske følelser og tilstande af væren, der har været gemt væk eller undertrykt. En støtte og nærvær til at være og mærke det som er, var og aldrig var, og som vi kan give opmærksomhed, en stemme og kærlig bevidsthed.
Når vi går på opdagelse i vores indre virkelighed og kaster lys på vores mønstre, så mister de deres tag i os.
Psykoterapi kan hjælpe dig med, at du kan få øje på den frygt der ubevidst styrer dig, og du vil opdage, omfavne og integrere nye sider af dig selv – styrker og kvaliteter som lever i dig. Det det vil igangsætte forandringsprocesser – gennem selverkendelse og øget bevidsthed, vil du få mod til at eksperimentere med nye måder at handle på, du vil få afspændt og reguleret dine følelser, og med en større afgrænsning og tydelighed, være mere i stand til bevidst at skabe dit liv ud fra en større selvaccept.
Jeg ønsker at støtte dig i, at du kan blive din egen bedste ven, leve tæt på din værens kerne, og det du er her for.
I terapien arbejder vi med
Min intention og mål med terapien er at møde mine klienter, som de er – her og nu, og hjælpe til mere frit at kunne bevæge sig trygt i sit indre landskab og autentiske væren, opleve dyb selvkærlighed og blive mere sansende, ægte og livfulde.
Psykoterapien åbner rum for en dynamisk proces, hvor der både arbejdes med kroppens sanselige, følelsesmæssige og mentale lag, og dermed er der mulighed for dybdegående forandringsprocesser, som sigter mod at bringe dig i kontakt med dybere lag af din egen identitet, hvor jeg spejler og guider gennem dit indre landskab.
- Der hvor ingen har været med os, kender vi ikke dybden af os selv, og vi fraspalter derved en dybde og livgivende del af os selv, som kan genfindes i kontakten.
Vores oplevelser sætter sig i kroppen, og vores kropslige erfaringsdannelse er grundlaget for vores psykologiske og relationelle mønstre, og præger vores autentiske udtryk og den måde, som vi er i livet på, herunder vores dybereliggende motiver for at handle og reagere, som vi gør.
Når vi bliver bevidste om vores mønstre, og de behov, følelser og tilstande der ligger under, så får vi frigivet energi og et større nærvær, hvilket gør os mere kreative i vores tankemønstre, reaktioner og adfærd – en større frihed og flere handlemuligheder.
Derfor handler en stor del af psykoterapien om at blive forankret mere i virkeligheden, få genetableret en kontakt til kroppen, nuet og sårbarheden, lytte og sanse til den ordløse information, som følelserne og kroppen er vejviser for og finde ind til, hvor trygheden og roen bor.
Der er et sted i os, hvor vi er hele og uberørte af livets sorg og smerte uanset, hvad vi har oplevet.
Jeg ser vores dybeste essens, nærvær og væren som vejen til vores ressourcer samt den største kraft ind i at hele det psykologiske.
Når vi bliver set og spejlet ind i vores essens, bag blokeringer og forsvar, så får vi kontakt til hjertet der bor bag, hvilket fremmer en bevidsthed, der styrker og viser, hvor forbindelsen er gået tabt, for den er der altid. Det medgiver en modstandsdygtighed og ressourcer til at møde livets udfordringer, kriser og andre problematikker – så vi bedre kan være med det som er, uden at give afkald på os selv.
Dette med respekt for din personlige, kropslige og sjælelige integritet – en nænsom og afstemt udforskning og undersøgelse af de tabte dele med accept og bevidstgørelse af det forsvar, der har tjent beskyttelsen.
I terapien arbejder vi bl.a. med:
- Hvordan begrænsende selvbilleder og overbevisninger påvirker ens virkelighedsopfattelse og måde at være og agere på
- Bevidsthed omkring reaktionsmønstre og indre konflikter, som gentager sig på uhensigtsmæssigt vis – fastlåste adfærds-, følelses- og tankemønstre - hvordan der kan brydes med disse og få øje på de reelle muligheder
- Finde harmonien mellem forbindelse og tilknytning til andre og samtidig selvudfoldelse, at balancere vores behov for at høre til med vores ønske om at udtrykke vores sande jeg
- Negativ selvfølelse, kan omfatte følelser af skam, skyld eller værdiløshed
- Svært ved relationer: manglende evne til at føle intimitet eller tillid til andre
- Den dårlige oplevelse, det vi enten har fået for meget eller for lidt af - traumetilstande, som aldrig er blevet reguleret og integreret i personligheden på en hensigtsmæssig måde.
- Følelsesmæssig dys regulering: svært ved at regulere sine oplevelser og følelser, kan manifestere sig som tomhed og passivitet
- Sindsro til det som ikke kan ændres, og mod til det som kan
- Få bevidsthed på den virkelighed, som vi hele tiden ubevidst skaber omkring os - det ubevidste styrer størstedelen af vores liv på godt og ondt
- Psykisk sårbarhed og sensitivitet: De udfordringer, men også ressourcer, som et sensitivt hjerte har - forstå, integrere og transformere sensitivitet der overvælder, til sensitivitet der beskytter og istedet blive dybt deltagende i livet
- Sorg og smerte, kærlighedssår og sorgen over tabte dele – såret er stedet, hvor lyset trænger ind
- Blive set i den smerte, hvor vi var tvunget til at forlade os selv for at tilpasse os for at få tilknytning, sikkerhed og høre til
- Heling og færdigheder indenfor personlig og spirituel udvikling – kropssansninger og selvreguleringsfærdigheder
- Komme ud af hovedet og mere tilbage til nuet og kroppen og den følte sans og finde tryghed her
- Evnen til at stå i det, som er uden forklædning & selvforførelse; uden at dulme, sløre og benægte virkeligheden
- Energiarbejde - nonverbale sanselige/subtile kropsprocesser som en del af samtaleterapien
- Den tætte sammenhæng mellem krop og psyke, tanker og følelser, helbred og værens tilstand, om at forstå de signaler kroppen sender os hver dag og bruge dem som vejviser til et godt liv
Terapeutisk tilgang
Mit faglige grundlag tager afsæt i identitetsorienteret og integrativ dynamisk psykoterapi.
Integral betyder ‘inklusiv’ og er en særlig form for holistisk retning indenfor psykoterapi, som kombinerer en mere traditionel videnskabeligt baseret psykologi og psykoterapi med meditation, metateori og en større transpersonlig og spirituel forståelse af terapi og udvikling.
I modsætning til de fleste mere konventionelle terapiformer, tilstræber integral psykologi og psykoterapi ikke bare at gøre os velfungerende på det udviklingsniveau, som vi befinder os på, men også at bevæge sig i retningen af højere grad af empati, integritet og åndelig klarhed mhp. at opnå og opleve varige og helhedsorienterede løsninger. Derfor er også både krop, sind og ånd inkluderet, hvor der tilsigtes at bevidstgøre og udfolde forskellige bevidsthedslag af vores identitet og væren, herunder med afsæt i syv forskellige psykologiske terapiretninger – en fleksibilitet ved at arbejde både adfærdsterapeutisk, kognitivt, psykodynamisk, systemisk, eksistentielt, humanistisk og transpersonligt.
Det holistiske afsæt og de forskellige terapiretninger gør, at jeg har øje for helheden og er kreativ og fleksibel i min terapeutiske tilgang. Jeg kombinerer en bred vifte af forskellige anerkendte terapeutiske metoder og traditioner, som hjælper dig i kontakt med din helhed, og som i praksis bliver til meget håndgribelig og nærværende terapi – hvor jeg tilpasser terapien ud fra dig; hvem du er, dine behov og hvor du er i livet.
Afhængig af problemstillingerne gør jeg brug af åndedrætsøvelser, meditation, afspænding, visualisering, kropsterapeutiske redskaber, energetiske øvelser, tegneterapi, rollespil og drømmetydning. Trygheden i det terapeutiske rum er essentiel og de terapeutiske interventioner tilpasses derfor altid dig og dine behov.
I terapien trækker jeg særligt på den fænomenologiske og eksistentielle psykoterapi, hvor jeg er optaget af, hvad der sker og udspiller sig i rummet ’her og nu’. Fortiden kan være relevant at inddrage, men det er ikke altid, at du vil opleve mig rode og grave i din fortid.
Jeg øver mig i at lade processen udfolde sig og er mere optaget af det menneske, som sidder overfor mig, med en krop, sind og sjæl, som husker på en historie. Jeg har en opmærksomhed på, hvad din krop fortæller og sanser, og hvordan din udviklingshistorie, og det som sker her og nu, har betydning for din eksistens, og det liv du ønsker at leve fremadrettet. Når vi vender os mod kontakten til os selv, så kan vi bedre være i kontakt med andre og føle os i live. Jeg har i terapien en tillid til, at når der ikke længere er noget der blokerer, så vil det levende i os udfolde sig af sig selv helt spontant.
Jeg modtager løbende personlig træning og supervision og bruger videooptagning af terapien for på den måde at få supervision direkte på mit terapeutiske arbejde og dygtiggøre mig som terapeut. Det sker selvfølgelig kun efter aftale med dig.